Vejle Boldklub køber Victor Wernersson

Sommerens sjette tilgang er nu på plads efter VB og Syrianska FC er blevet enige om en handel, der sender den svenske venstreback, Victor Wernersson, til Nørreskoven.

22-årige Victor Wernersson har igennem godt og vel 60 kampe i Superettan – den svenske pendant til NordicBet LIGA – gjort sig stærkt bemærket med gode præstationer på venstrebacken for Södertälje-klubben Syrianska FC. Nu skal han tørne ud for Vejle Boldklub i de kommende tre år.

- Vi har fået øje på en venstreback, der har den helt rigtige profil for os. Han er offensivt orienteret og har i de sidste sæsoner leveret flere assist for Syrianska i den næstbedste svenske række. Sammen med Viljormur Davidsen kommer Victor Wernersson til at udgøre et stærkt team på venstreback og det er to spillere, der komplimenterer hinanden godt, siger teknisk chef Jacob Krüger.

- Kontraktindgåelsen med Victor Wernersson sker i hård konkurrence med flere svenske klubber. Projektet i Vejle Boldklub har tiltalt Victor. Vi er meget glade for, at vi har været i stand til at få ham til Vejle Boldklub og vi glæder os til at arbejde sammen med ham og udvikle ham endnu mere, siger teknisk chef Jacob Krüger.

Victor Wernersson, der tidligere på ugen fyldte 22 år, fik fodboldopdragelsen i den svenske storklub, Malmö FF, for hvem han repræsenterede frem til han blev seniorspiller i 2015, hvor han rykkede nord på til Syrianska FC. Han har spillet ni kampe og leveret to assist i denne sæson for klubben.

- Vejle Boldklub er en god udfordring for mig på dette tidspunkt i min karriere, hvor jeg er på vej frem. VB har villet mig virkelig meget og da de præsenterede klubbens nye projekt, sagde jeg ’ja’. Målet er på sigt at bringe klubben tilbage til Superligaen og den udfordring tiltalte mig. Igennem min tidligere træner i Syrianska FC (Klebér Saarenpää, red.) har jeg hørt meget godt om klubben og de fine faciliteter, siger Victor Wernersson, der overværede dagens træningskamp mod Vendsyssel FF fra tribunen, inden han blev præsenteret for de nye medspillere.

Victor Wernersson begynder træningen i Nørreskoven i morgen mandag og han beskriver her, hvilken type back Vejle Boldklub råder over i de kommende tre sæsoner.

- Jeg er en offensivt indstillet venstreback, der løber meget. Mine færdigheder fremad banen er blandt mine forcer og jeg arbejder på at komme til indlæg og derigennem assist til mine medspillere. Jeg leverede fem i sidste sæson i Syrianska FC, hvor vi reddede os gennem to Play Off-kampe til sidst i sæsonen, mens jeg hidtil i denne sæson har leveret to målgivende afleveringer i ni kampe. Jeg fik et godt indtryk af det spillemæssige niveau mellem holdene i NordicBet LIGA i dagens træningskamp (mod Vendsyssel, red.) og jeg ser frem til at kæmpe for sejre og point til VB, siger Victor Wernersson.

Svenskeren, der har valgt trøjenummer 5 i Vejle Boldklub, træner første gang med i morgen mandag.

Victor Wernersson kan blive Vejle Boldklubs ottende svensker gennem tiderne. De syv første var Magnus Wikström (1996), Jesper Ljung (1999-00), Dick Last (1999), Klebér Saarenpää (2007), Pablo Piñones-Arce (2007-08), Valentino Lai (2007-11) og Mikael Rynell (2010-11).

FAKTA:
Navn: Victor Christoffer Wernersson
Nationalitet: Sverige
Kontrakt: Sommeren 2020
Position: Venstreback
Født: 06.07.1995 (22 år)
Tidligere klubber: Malmö FF (-14), Syrianska FC (2015-17)

Tekst: Lars Christensen.


Vtk.dk Blite.dk

NÆSTE HJEMMEKAMP

Søndag den 6. august kl. 14.30.

Division

Kampkalender

SENESTE KAMP

21-09-08 FC Nordsjælland - VB 2-1

EKSKLUSIVPARTNER

CHAMPIONS CLUB

_blank

SPONSOR

Tilmelding Nyhedsbrev

E-mail: 
Navn: 
Kode: